Her kan du finde beskrivelser af mere komplicerede psykologiske og psykiatriske ord eller problemstillinger. Klik på det relevante bogstav i alfabetet eller "scroll ned" gennem leksikonet.

A B C D E F G H I J K L M N O

P Q R S T U V W X Y Z ÆØ Å

A
Abstraktionsevne : Normale mennesker har forskellige grader af abstraktionsevne, hvilket er en af de afgørende forskelle på deres intelligens. Abstraktionsevnen er ofte ramt i større eller mindre grad efter alvorlige hjerneskader, og kan være særlig beskadiget efter skader i den forreste del af hjernens pandelapper - de såkaldte præfrontale områder.

Acting out: Direkte udtryk af ubevidste impulser verbalt eller handlingsmæssigt

Adfærdsforstyrrelser:Voldsomme problemer med at tilpasse sig til omgivelserne.

Adfærdsterapi: En terapitype som har rødder i opfattelsen at psykologiske problemer stammer fra indlærte mønstre som kan aflæres. Terapien forsøger at erstatte den uhensigtsmæssige adfærd med hensigtsmæssige måder at cope og tilpasse sig situationer på.

Afasi: Et bortfald eller en forstyrrelse af menneskets sprogfunktioner som følge af en hjerneskade.

Aggression: Emotionelt begreb, der omhandler vrede i bred forstand. Dækker over alle styrkegrader fra mild irritation til raseri.

Agnosi: vanskeligheder ved at forstå sanseindtryk, f.eks. synsindtryk (visuel agnosi).

Agrafi: problemer med at skrive og stave efter hjerneskade. De fleste patienter med afasi har agrafi som et af symptomerne og kan derfor som oftest ikke kompensere for deres talevanskeligheder ved at skrive i stedet.

AIDS: står for ”Acquired Immuno Deficiency Syndrome”.

Aleksi: problemer med at læse efter hjerneskade. De fleste patienter med afasi har aleksi som et af symptomerne. I Danmark skelner man mellem aleksi, som er erhvervet, og dysleksi, som er en udviklingsforstyrrelse.

Alexi: Manglende evne til at læse med synet intakt ved erhvervet hjerneskade.

Alexithymi: Manglende ord for følelser. Når folk har svært ved at udtrykke følelser i ord.

Alzheimers demens : En demens-form, som er kendetegnet ved nogle særlige forandringer i hjernen nerveceller. Den begynder hyppigst bagtil i hjernen, og den ramte er sig ofte i starten pinligt bevidst om, at der er noget galt (i modsætning til demensformer, som starter præfrontalt). Det går således ud over hukommelsen og basale færdigheder, før det går ud over personlighed, social adfærd og abstraktionsevne. Sygdommen er progredierende og uhelbredelig.

Amnesi: En forstyrrelse som karakteriseres ved tab af enten hukommelse for en afgrænset tidsperiode eller af personlig identitets hukommelse.

Amnestisk syndrom : Svær forstyrrelse af hukommelsen samtidig med at andre åndsevner er relativt intakte. Ses især efter iltmangel til hjernen, f.eks. efter hjernestop og drukneulykker, men også efter visse hjernebetændelser. Desuden ses amnestisk syndrom i forbindelse med Korsakoff-Wernicke’s sygdom, som skyldes thiamin-mangel med svær alkoholisme som hyppigste årsag.

Anomi: Manglende evne til at nævne navne på objekter.

Anosognosi: Manglende sygdomserkendelse. Kan både optræde ved psykiatriske sygdomme, som f.eks. skizofreni, og efter hjerneskade. Efter hjerneskade ses det især ved 1) frontale demenser, 2) skader i højre side af hjernen, hvor anosognosi hyppigt optræder sammen med hemineglekt og 3) i forbindelse med Wernicke’s afasi (hvor patienten kan være uvidende om, at han/hun taler uforståeligt).

Antidepressiva: Medicin, der kan dæmpe eller fjerne depressive symptomer.

Antipsykotisk medicin : Medicin der dæmper eller fjerner psykotiske symptomer. Psykotiske symptomer er f. eks. vrangforestillinger, hallucinationer eller tankeforstyrrelse.

Antisocial personlighedsforstyrrelse : En personlighedsforstyrrelse, som karakteriseres ved kronisk insensitivitet og ligegyldighed over for andres rettigheder og følelser. Tilstanden skal være længerevarende og komme til udtryk ved bl.a. gentagen aggressivitet, uansvarlighed, løgnagtighed og manglende skyldfølelse.

Apraksi : Problemer med at udføre handlinger korrekt. F.eks. kan en person ikke finde ud af, hvilken rækkefølge tingene skal gøres i, når der skal laves kaffe, eller reder håret med en ske.

Arketyper: Jungiansk term. Universelle ideer som ligger i det kollektivt ubevidste og er medfødte.

Automatiske tanker: Kognitiv term. Sætninger af negativ karakter, som en person gentager for sig selv i bestemte typer af situationer.

Autonome nervesystem: De dele af nervesystemet der ikke står under viljens kontrol. Det autonome nervesystem opdeles i det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem.

B
Barbiturater: En familie af stoffer, som undertrykker centralnervesystemet. Dæmper nervøsitet og sensitivitet for omgivelserne.

Behaviourisme: En skole, der mener, at al adfærd bliver formet af omgivelserne. Uhensigtsmæssig adfærd kan derfor aflæres.

Benzodiazepiner: En gruppe af milde beroligende midler (nervemedicin), som medvirker til muskelafspænding og nedsat nervøsitet. På grund af den store risiko for tilvænning og afhængighed bør man generelt udvise stor tilbageholdenhed med at anvende midlet. Sundhedsstyrelsen anbefaler at man kun tager disse midler i 2-4 uger.

Beta-blokkere: Blodtryksnedsættende medicin. Anvendes bla. mod forhøjet blodtryk og til forebyggelse af migræne.

Biseksuel: Person med lyst til seksuelle relationer til medlemmer af begge køn.

Borderline: En diagnose, hvis gennemgående træk består i ustabilitet i forskellige områder såsom personlige relationer, adfærd, humør og selvopfattelse.

C
CAT-scan : Computerized Axial Tomography:En røntgenteknik til at konstruere et tredimensionelt billede af hjernen.

Central nervesystemet (CNS):Den del af nervesystemet, som koordinerer alle aktiviteter i nervesystemet, og som består af hjernen og rygmarven.

Cerebral Cortex: Hjernebarken.

Coping Strategier: Strategier for hvordan man klarer sig gennem situationer, som man har besvær ved. Det kan f.eks. være ved hjerneskade, hvor man lærer at omgå de problemer, hjerneskaden fører med sig ved hjælp af diverse hjælpemidler. Et andet eksempel er, strategier for hvordan man distraherer sig selv fra angst, hvis man lider af panikangst.

CT-scanning: Se CAT-scan.

D
Debriefing: En behandlingsproces, der anvendes efter kriser og katastrofer. Ved debriefing sørger man for, at den kriseramte fortæller og herigennem gennemlever sine følelser og tanker ved katastrofen.

Demens : En generel reduktion af de intellektuelle funktioner i forhold til et tidligere niveau. Demens forbindes ofte med de demensgivende progredierende sygdomme som f.eks. Alzheimers, men demens kan også skyldes en pludseligt opstået, svær hjerneskade, hvor personen måske først bedres noget for derefter at forblive i en tilstand som hverken bedres eller forværres. Det kan være uheldigt at betegne f.eks. en apopleksi-patient som dement, også når diagnosen er teknisk korrekt, da udtrykkes misforstås og implicerer, at alt er håbløst.

Dependent (Personlighedstype):En person, som overlader det til eller tillader andre mennesker at tage de vigtige beslutninger og tage ansvar for de vigtige områder i vedkommendes liv.

Dissociativ: Modsat eller vanskeligt forenelige tanker, følelser eller holdninger hos et menneske, f.eks. i form af hukommelsestab efter følelsesmæssige belastende oplevelser.

Dysartri : en forstyrrelse af talen, som alene angår den motoriske realisering af talen. Det er vigtigt at differentiere mellem dysartri og afasi, da den patient, som alene har dysartri (man kan sagtens have det samtidig med afasi), kan forstå alt og læse og skrive. Imidlertid kan man tro, at man ikke kan kommunikere med dysartri-patienten, især hvis han/hun har lammelse i højre arm og derfor ikke tror sig i stand til at skrive.

Dysfasi : Mangelfuld udvikling af sproget. I modsætning til afasi, hvor en allerede erhvervet sprogevne forringes pga. hjerneskade.

Dysfori: Følelsesmæssigt udsving, præget af tristhed, ulyst og irritation. Tilstanden opstår ret pludseligt og er kortvarigt.

Dysfunktion: Fejlfunktion.

Dysleksi: Ordblindhed. Udviklingsmæssige vanskeligheder ved at læse og skrive. I modsætning til vanskeligheder opstået efter hjerneskade, aleksi.

E
Ejakulere: At få sædafgang og for det meste også orgasme.

Eksistentiel terapi: En psykoterapeutisk retning, hvor fokus er på klientens her og nu situation og på at lære klienten at handle i forhold til og at tage ansvar for eget liv. Den eksistentielle terapeutiske metode fokuserer på de grundlæggende eksistentielle vilkår, så som døden, livet, frihed og personligt ansvar.

Electroencephalogram (EEG):En måling af elektrisk aktivitet i hjernens celler, som måles via elektroder placeret på kraniet.

Elektrochok/stimulation: el. NCE, Narko Currare Eletrostimulationsbehandling. Behandlingsmetode, der hovedsageligt bliver anvendt i behandlingen af depression. Patienten bliver bedøvet - så han ikke mærker behandlingen, hvorefter der sendes en svag strøm gennem hjernen. Den væsentligste bivirkning er hukommelsesproblemer i dagene efter behandlingen. Behandlingen bruges fortrinsvis til ældre, hvor det skønnes at medicinsk behandling ikke mulig på grund af medicinens bivirkninger samt til meget svære depressioner, hvor man ikke kan afvente at medicinen begynder at virke.

Empati: Evne til at sætte sig i en andens sted og forstå den andens reaktioner ud fra vedkommendes synspunkt.

Endorfiner: Kroppens egne smertestillende midler.

Exhibitionist: Person, som opnår seksuel ophidselse ved at blotte sig over for andre. Motivet kan være meget forskellig fra person til person. Nogle exhibitionister bliver ophidset af forskrækkelsen hos andre mennesker. Andre finder nydelse i at vise sig frem. Som regel er exhibitionister ikke interesseret i nærmere kontakt med personen, de blotter sig overfor. Den typiske exhibitionist er en mand med kone og børn. De hyppigste ofre er kvinder og børn. Der findes dog også kvindelige exhibitionister, men det er lettere for kvinder legalt at blotte sig pga. tøjmode, modeljob osv. Motiverne for de kvindelige blottere er ofte aggressivt. De ønsker at ydmyge deres ofre, som oftest er mænd.

F
Familieterapi: En gruppe af forskellige retninger af psykoterapi, som behandler familien som gruppe i stedet for individer alene.

Fetichist: Person, som er afhængig af bestemte genstande for at opnå seksuel ophidselse eller nydelse. Det kan f.eks. være beklædningsgenstande, der i visse tilfælde skal bæres af partneren. Partneren oplever ofte at blive tingsliggjort og kan føle sig som en rekvisit i den andens fantasi. Perversionen står på denne måde imellem parterne, så kontakten mellem de to ikke er så tæt. Tager partneren afstand fra den fetichistiske udfoldelse, kan det fører til manglende seksuelt samkvem.

Finmotorik: Finere muskelbevægelser med f.eks. hånd eller fingre.

Flooding: En behandlingsteknik, som bruges specielt i adfærdsterapi. Den går ud på at udsætte folk for de objekter eller situationer, som de har angst eller fobier for uden at de har mulighed for, at undgå dem.

Forfølgelsesforestillinger (paranoide forestilling: Forestillinger, hvor man tror, at man er forfulgt, selvom dette ikke nødvendigvis er tilfældet i virkeligheden. Se vrangforestillinger.

Forsvar: Ubevidst mekanisme, som medvirker at man undgår situationer eller tanker om emner, som er angstprovokerende for en.

Fortrængning: Psykologisk forsvarsmekanisme, hvorved ubehagelige forestillinger og tanker udelukkes fra bevidstheden.

Freud, Sigmund (1856-1939):Østrigsk psykiater, der grundlagde psykoanalysen.

Frontallapperne: Også kaldet pandelapperne. Den forreste del af hjernen. Den bagerste del af frontallapperne styrer kroppens muskler. Områder lidt længere fremme er vigtige for talen. De forreste områder, som også kaldes “præfrontale”, er vigtige for personligheden og den sociale adfærd og også for overordnet planlægning og styring af handlingslivet. De præfrontale områder rammes ofte ved hovedtraumer forårsaget af trafik-ulykker, ligesom de rammes ved frontal demens og Pick’s demens. De rammes sædvanligvist relativt sent ved Alzheimers demens, hvorfor disse patienter i de tidlige stadier af sygdommen har en smertefuld erkendelse af den begyndende demens.

Frontallaps-syndrom : Forstyrrelse af personlighed, social adfærd og/eller overordnet handligskontrol på grund af præfrontal skade

G
Globus hystericus: Fornemmelse af klump i halsen.

Gruppeterapi: En terapiform, hvor man behandler personer i gruppe i stedet for individuelt. Det giver mulighed for bl.a. social træning i praksis og andre gruppefunktioner.

H
Hallucination: En perception, som opstår uden identificerbar ydre stimulus.

Halvsidig blindhed: Se hemianopsi

Hemianopsi: Halvsidig blindhed samtidig og i samme side for begge øjne. Skyldes enten, at synsbanerne i den ene halvdel er ramt af en hjerneskade eller, at der er en hjerneskade bagerst i hjernen i den ene hjernehalvdel.

Hjernesvulst: Svulst, forårsaget af sygelig udvikling i vævene i hjernen.

Homoseksuel: Person der tiltrækkes af personer af eget køn. De fleste homoseksuelle har samme forhold til deres seksualpartner, som heteroseksuelle. Der findes imidlertid nogle, som lider under deres homoseksualitet og oplever skam i forbindelse med den. En stor del af disse menneskers problemer stammer fra deres ønske om et konventionelt liv med børn og partner.

Hovedtraume: Beskadigelse af hjernen pga. pludselig påvirkning fra et slag eller ved at en genstand trænger ind hjernen. Man skelner mellem åbne og lukkede hovedtraumer. Et svært hovedtraume medfører altid bevidstløshed, og der er en sammenhæng mellem hovedtraumets sværhedsgrad og bevidstløshedens længde. Der vil også være en periode med posttraumatisk amnesi efter at patienten er vågnet, dvs. hvor patienten har svært ved at danne hukommelses-spor. Længden af denne periode er vigtig for prognosen.

Huntingtons chorea: Arvelig sygdom, præget af ufrivillige, voldsomme og kastende bevægelser af hele legemet. Den bryder sædvanligvis ud i 40-års alderen. Den fører til psykisk afvigelse og fremadskridende demens.

Hyperaktivitet: En tilstand som kendetegnes ved ikke-passende for udviklingsniveauet; impulsivitet, manglende koncentration, overdreven bevægelsesmønster.

Hypokondri: Vrangforestilling om at lide af en alvorlig eller livstruende, navngiven sygdom.

Hypotoni: Nedsat muskelspænding eller blodtryk.

Hypsofobi: Frygt for at opholde sig på højtliggende steder; forbundet med svimmelhedsfølelse.

I
ICD-10: The International Classification of Diseases and Related Health Problems. WHO´s internationale sygdomsklassifikation, 10 udgave fra 1992. Denne udgave blev taget i brug i Danmark i januar 1994. I kapitel 5 er angivet de diagnoser som omhandler de psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser. Alle sygdommene har et nummer. I kapitel 5 starter de alle med et "F" efterfulgt af et nummer.

Impuls: Tilskyndelse til bestemt handling.

Incest: Seksuelle overgreb begået mod et familiemedlem, modsat overgreb der begås mod børn, som ikke er medlem af ens familie.

Individuel psykoterapi: At man går alene i terapi hos en psykoteraput, psykiater eller psykolog.

Indlæring: Adfærdsændring som følge af erfaring og øvelse.

Indlært hjælpeløshed: En tilstand karakteriseret ved en forventning om at dårlige ting vil ske, og at man ikke kan forhindre dem i at ske. Resulterer i passivitet, kognitive forringelse og andre symptomer, som er fælles med depression.

Indre verden: Betegnelse for menneskets unikke, indre tanker og følelser.

Infantil: Barnlig eller umoden.

Intelligenskvotient (IK) :En talmæssig betegnelse for intellektuelle færdigheder/evner.

J
Jung, Carl Gustav (1875-1961):Schweizisk psykolog og psykiater. Han var Freuds elev og byggede videre på psykoanalysen, men udformede senere sin egen teori.

K
Kastrationsangst: Psykoanalytisk term. Angst for at miste eller få skadet sin penis. En del af Ødipuskomplekset.

Katarsis: En psykoanalytisk term. Afdækning og genoplevelse af tidlige traumatiske konflikter

Kognitioner: Teorier, overbevisninger, tanker, attituder, forventninger og andre mentale begivenheder i hjernen.

Kognitiv psykoterapi: En terapiform, der bygger på, at terapeuten og klienten indgår i et fælles samarbejde om de problemer, som klienten gerne vil tale om og arbejde med. Den kognitive terapi fokuserer på de tanker, som klienten oplever i sin depressive tilstand. Der arbejdes aktivt med klientens følelser og adfærd, og man søger at knytte forbindelser mellem klientens tanker, følelser og adfærd for at aflære negative tanke- og handlemønstre hos klienten. Varigheden af den kognitive psykoterapi kan være forskellig alt efter symptomers alvorlighed, hvor motiveret klienten er for forandringer mv. Som regel foregår behandlingen 1 gang om ugen hos en psykolog eller en psykiater, der er uddannet som kognitive psykoterapeut.

Kollektivt ubevidste: Jungiansk term. Hukommelsesspor af tidligere generationers erfaringer.

Kompulsioner: tvangshandlinger , som gentages et uden realistisk formål. F.eks. at kontrollere at gassen er slukket igen og igen, vaske hænder igen og igen, spise de forskellige fødeemner på tallerknen i en bestemt rækkefølge. Hvis personen forsøger at modstå behovet for at udfører handlingerne, opleves uro og angst.

Kompulsiv: Tvangspræget. En kompulsiv person, er en person, der har et meget stort behov for at tingene bliver gjort på samme måde fra gang til gang.

Koncentrationsforstyrrelser:Problemer med at fastholde sin opmærksomhed på det samme over længere tid.

Kønsidentifikation:Drenge og pigers indlevelse i og overtagelse af faderens henholdsvis moderens kønsrolleopfattelse og kønsrolleadfærd.

Kønsidentitet: Den betydning mennesket tillægger sit eget køn. Kønsidentiteten har biologiske, sociale og psykologiske aspekter. Mens det biologiske køn er bestemt af arveanlæggene, og dermed ikke umiddelbart kan påvirkes udefra, spiller ydre omstændigheder en afgørende rolle for, hvordan den enkelte oplever sig selv som kønsvæsen. Ethvert samfund udvikler bestemte kønsroller, dvs. normer for hvilke arbejdsfunktioner, hvilke roller i familien og det sociale liv henholdsvis mænd og kvinder forventes at påtage sig. Den psykologiske kønsidentitet udvikles på baggrund af den biologiske og den sociale kønsidentitet, men er derudover et resultat af det enkelte menneskes livshistorie, og dermed tæt forbundet med identitetsdannelsen som helhed.

Korsakoff: Se amnestisk syndrom.

Krise: En krise opstår oftest som reaktion på uventede og voldsomme hændelser, så som sygdom, død, ulykker eller naturkatastrofer. Men også ”mindre” begivenheder, som for eksempel skilsmisse, arbejdsløshed eller pensionering kan udløse krisereaktioner. At være i krise betyder, at tidligere erfaringer og handlemåder ikke længere slår til, og det opleves umuligt at forholde sig til den aktuelle kritiske situation. Man bliver handlingslammet, forvirret og bange. Krisehjælp handler således om at undersøge den aktuelle situation, hjælpe med at forstå hvad der er sket, hvilke konsekvenser det har, og hvad der er det mest hensigtsmæssige at gøre fremover. Enhver krise der gennemleves og overvindes gør os både klogere og stærkere, fordi vi er nødt til at udvikle nye sider og færdigheder.

L
Labil: Let til at blive bevæget, let påvirkelig eller let at bringe ud af fatning.

Legeterapi: Individuel form for psykoterapi af mindre børn. En behandlingsmåde, hvor barnets leg anvendes som indfaldsvinkel i forståelsen af barnet. Barnet tilbydes forskelligt legetøj og materialer til leg og udfoldelse, og terapeuten tolker udfra legen barnets fantasier, konflikter og vanskeligheder.

Litium: Grundstof, der bruges forebyggende mod nye episoder af stemningsudsving - depressioner eller manier - hos personer med bipolær affektiv sindslidelse. Desuden bruges det i behandlingen af maniske episoder.

Lykkepiller: se selektive serotonin-genoptagelseshæmmere.

M
Magnetic Resonance Imaging (MRI): En afbildningsteknik af hjernen, hvor man passerer magnetisk stråling gennem hjernen. Vævet ændrer strålingens retning, så man derved kan skabe et todimensionalt billede af hjernens opbygning.

MAO: MonoAmin Oxidase. Et enzym, som medvirker ved nedbrydningen af katekolamin og indolamin. MAO Hæmmere bruges til at behandle depression.

Mental retardering: (oligofreni, åndsvaghed) Mangelfuld psykisk udvikling, som er medfødt eller opstået tidlig i barndommen. Ved vurdering lægges vægt på flere psykiske funktioner, men især intelligensudviklingen vægtes højt.

Mental sygdom: Et adfærds- eller psykologisk mønster, som er dysfunktionelt og skaber lidelse for individet, eller gør det umuligt for individet at fungere i en eller flere vigtige områder i vedkommendes liv.

Miljøterapi: Terapi, som indebærer træning i social kommunikation, arbejde og rekreation.

Motorisk udvikling: Udvikling af bevægelsesfærdigheder.

MR-scanning : se Magnetic Resonance Imaging (MRI).

N
Neuroleptika: Se antipsykotika.

Nonverbal: Ikke-sproglig. I psykologisk testning af intellektuelle funktioner skelner man ofte mellem verbale og non-verbale prøver.

O
Obsessioner: Gentagne tanker, billeder eller impulser, som gennemtrænger eller invaderer bevidstheden. De er ubehagelige og meget være eller umulige at afvise. Ses ofte sammen med kompulsioner.

Obstruktion: Hindring.

Oligofreni : Se mental retardering.

P
Pædofil: Person, som tiltrækkes seksuelt af børn. Det kan være børn fra spædbørnsalderen og op til sen pubertet. Tiltrækningen er både til piger og drenge, og den pædofile kan være mand eller kvinde. Ofte finder man, at pædofile selv har været udsat for overgreb i deres barndom. Pædofili kan opfattes som videreførelse af nogle mønstre, man har lært i sin barndom.

Paradoksal intervention: En terapeutisk teknik, som opmuntrer klienten til overgive sig til eller at overdrive sine symptomer, så de bliver overbevist om, at de har kontrol over symptomerne. Hvis man f.eks. skændes meget i en familie, så kan interventionen gå ud på, at man skal skændes på bestemte tidspunkter eller over bestemte emner.

Parafasi: Fejl i udtalen af de enkelte ord hos personer med afasi. Det kan være ombyttet med et andet ord (verbal parafasi) eller dele af ordets lyde kan være forkerte (litteral parafasi). Hvis der kommer et helt nydannet ord taler man om neologismer (som også kan optræde ved skizofreni).

Parterapi: Parterapi foregår typisk som samtaler mellem en psykolog og et par. Det er vigtigt, at begge parter i forholdet er motiveret til behandlingen. Hvis den ene part ikke er motiveret, kan denne let komme til at sabotere terapien. Det er krævende for begge parter at gennemfører en parterapi, da terapiformen bygger på mod, velvilje og samarbejde.

Perception: Opfattelse af verden via sanser (lugte-, smags-, syns-, høre- og følesans).

PET-scanning : Positron Emission Tomography. En hjerneafbildningsteknik, som producerer et billede af hjernens funktioner i aktivitet. Et radioaktivt stof indsprøjtes i blodet, som passerer hjernen med forskellig intensitet alt efter hvilke dele af hjernen, der er aktiv. Via strålingen kan man spore hvilke hjernedele, der er aktive.

Post Traumatisk Amnesi (PTA):Efter et alvorligt slag mod hjernen (f.eks. i forbindelse med en trafik-ulykke) kan der først optræde bevidstløshed og derefter en periode, hvor personen er vågen, men som han ikke har nogen erindringer fra senere. Længden af PTA er et vigtigt tegn på, hvor alvorligt hjernen er blevet påvirket af slaget mod hovedet.

PPR: Psykologisk Pædagogisk Rådgivning.

Præstationsangst: En angsttilstand, der fremkommer, når man skal præstere noget over for omverden ofte fordi man er bange for at fejle, ikke være god nok, at blotte sine personlige evner.

Projektion: Begreb fra den psykoanalytiske teori, der betegner en forsvarsmekanisme, hvor man tillægger andre personer egenskaber man har svært ved at acceptere ved sig selv.

Psykisk: Omhandlende bevidsthedslivet eller -tilstande og adfærd.

Psykisk udviklingshæmning: Psykisk udviklingshæmning er det man i gamle dage kaldte "åndssvaghed". I dag dækker diagnosen typisk over det man kalder generelle indlæringsvanskeligheder.

Psykoanalyse: Psykoanalyse er både en teori, som søger at forstå den menneskelige psyke og en behandlingsmetode, som hjælper mennesket til at forstå sig selv bedre. Den psykoanalytiske teori blev oprindeligt formuleret af Sigmund Freud, men er siden blevet videreudviklet. Den moderne psykoanalytiske teori forstår menneskets psykiske udvikling og vanskeligheder, som resultat af samspillet mellem mennesker. Først det lille barns samspil med forældrene, siden hen den voksnes samspil med omgivelserne. Den psykoanalytiske behandling tager først og fremmest udgangspunkt i den relation, der opstår mellem klient og analytiker, den såkaldte overføringsrelation, for at afdække, hvordan fortidige og nu ubevidste erfaringer kommer til udtryk i nutidige relationer. Den psykoanalytiske behandlingsmetode har derimod ikke forandret sig siden Freuds tid. Behandlingen foregår stadig ved, at klienten ligger på en briks mens analytikeren sidder bagved. Klienten opfordres nu til at fortælle hvad, der falder ham/hende ind her og nu – såkaldt fri association. Dette særlige arrangement har vist sig, at være yderst hensigtsmæssigt, fordi det hjælper klienten til at vende blikket indad og lukke op for sit indre fantasiliv. Formålet med den psykoanalytiske behandling er, at formidle en større selvindsigt og dermed forståelse for ens egne måder at reagere på. I den psykoanalytiske behandling mødes klient og analytiker mellem 3 – 5 gange ugentligt.

Psykodynamisk terapi: En terapiform, der tager afsæt i den psykoanalytiske teori, men følger ikke den psykoanalytiske behandlingsmetode. I modsætning til en regulær psykoanalyse sidder klienten og terapeuten her overfor hinanden. I den psykodynamiske terapi fokuseres på klientens følelser og tanker i relation til mere afgrænsede problemområder i hans/hendes liv. Hensigten med samtalerne er, at klienten bliver bedre til at forstå sine egne tanker, følelser og adfærd. Varigheden af det psykodynamiske terapiforløb afhænger af problemstillingens sværhedsgrad. Som regel foregår behandlingen én eller to gange om ugen hos en psykolog eller en psykiater, der er uddannet inden for den psykodynamiske psykoterapi.

Psykose: (sindssygdom) Psykisk tilstand, hvor virkelighedsopfattelsen ikke er intakt.

Psykosomatiske lidelser: En gruppe sygdomme, hvor psykiske faktorer spiller en afgørende rolle både ved sygdommens opståen og forløb. En moderne forståelse af psykosomatiske lidelser har som udgangspunkt, at der er et tæt samspil mellem psyke og krop (gr.: soma), hvor den ene påvirker den anden. Psykosomatiske lidelser kan forstås således, at kroppen gennem symptomerne og sygdommen udtrykker følelser, som ikke kan finde udtryk på anden vis. ”De psykosomatiske sygdomme kan forekomme indenfor næsten alle organsystemer og kan eksempelvis være: eksem og kløe (hud), rygsmerter og spændingshovedpine (muskler og led), astma (luftveje), migræne, blodtryksforhøjelser og kransåresygdomme (hjerte og kredsløb), mavesår og irritabel tyktarm (mave-tarm), menstruationsforstyrrelser og impotens (køns- og urinvejsorganer), myxødem og for lavt blodsukker (det hormonelle system)” (cf. Peter Elsass: ”Sundhedspsykologi”, 1993: s. 157).

Psykotisk: En mental tilstand, hvor der er forstyrrelser i menneskets evne til at skelne mellem realitet og fantasi, tanker og følelser.

PTA: Post Traumatisk Amnesi. Manglende evne til at genkalde begivenheder efter den traumatiske episode.

Q

R
Rationalisering: En psykoanalytisk betegnelse for den forsvarsmekanisme, hvorved personen forsøger at forklare sine ubevidst motiverede følelser, tanker og handlinger som velbegrundede og logisk sammenhængende.

Reduktionisme: En filosofisk retning, som mener, at al psykologisk adfærd kan forklares eller reduceres til biologiske fænomener.

S
Sadist/Masochist: Personer, som får seksuel nydelse ved henholdsvis underkastelse og dominans. Den seksuelle nydelse opstår delvist ved magtspillet, men også ved at påføre hinanden fysisk smerte.

Selektive serotonin genoptagelseshæmmere: også kaldet "lykkepiller". En gruppe bestående af flere forskellige antidepressive medikamenter. Fælles for disse stoffer er, at de alle hæmmer serotonins (et af hjernens signalstoffer) genoptagelse i nerveenderne. En øget mængde af serotonin imellem nerveenderne menes at dæmpe eller fjerne depressive symptomer

Sensualitetstræning:Sensualitetstræning er en af de mest anvendte teknikker i behandlingen af seksuelle problemer. Formålet er at give begge parter en større viden om hinandens seksuelle ønsker og behov, samt at blive bedre til at give udtryk for disse ønsker. Metoden består i at partnerne aftaler faste tidspunkter for træningen, hvor de er sikre på ikke at blive forstyrret. Partnerne ligger nøgne sammen og kærtegner hinanden på skift over hele kroppen. Samtidig med at de dirigerer hinandens måde at give kærtegn på, skal de give udtryk for hvad der er rart eller ikke er rart. I begyndelsen er berøring af de erogene zoner og samleje ”forbudt”, men inddrages efterhånden.

Seponering: ophør af noget, f. eks medicinindtagelse.

Sindssygdom: Se Mental sygdom.

Social træning: Træning af sociale færdigheder/evner, så som samtale og samarbejde.

Somatisk: Noget, som har med kroppen at gøre.

Stupor: En stilstand, hvor personen ligger helt ubevægelig. Tilstanden ses ved svær depression og skizofreni.

Sundhedspsykologi: En sammentænkning eller ”en tredje position” mellem humaniora og naturvidenskab. S. anvender psykologiens viden i forståelse af sygdom og sundhed i kombination med perspektiver fra antropologi, sociologi, historie, filosofi o.a..

Symptom: Tegn på lidelse eller sygdom.

Systematisk desensibilisering:En teknik mest brugt inden for adfærdsterapi, hvor man gradvist udsætter folk for de situationer eller objekter, som de er angst for. Ofte koblet med afslapningstræning.

T
Terminal: Dødelig.

Transitionsproces: Overgangsproces.

Transseksuel: Personen, som ønsker at skifte køn. Personen har ofte ubehag ved sine egne kønsorganer og ønsker at få behandling af hormonel eller kirurgisk art, så ligheden med det foretrukne køn bliver større.

Transvestit: Personer, der ifører sig det andet køns klæder, hvorved de for en tid kan føle sig som tilhørende det andet køn. Transvestitter har dog som oftest intet ønske om permanent at skifte køn, men påklædningen giver dem seksuel nydelse eller ophidselse. Mænd i drag opfattes ikke som transvestitter, da de ikke får seksuel ophidselse ud af påklædningen. Det er for det meste mænd, der kaldes transvestitter, da grænserne for kvinders påklædning er meget vide.

Traumatiske: Se Traume.

Traume: En belastende hændelse eller livsbegivenhed, som ikke er blevet bearbejdet. Personen har oplevet en alvorlig trussel på sin fysiske eksistens, sociale identitet og tryghed, og har ikke i tilstrækkelig grad har kunnet anvende tidligere erfaring og indlærte reaktionsmønstre i den aktuelle situation. Hændelser af denne karakter kan have en hæmmende indvirkning den psykologiske udvikling, hvis de forbliver ubearbejdet.

Tricyklisk Antidepressiva:Antidepressiv medicin, der stopper optaget af norepinefrin og således øger tilstedeværelsen af epinefrin.

Tvangstanker: Gentagne tanker af ubehagelig karakter, som personen ikke kan afvise.

U
Ubevidst: Begrebet ”det ubevidste” er først blevet formuleret af Freud, og er måske hans væsentligste bidrag til forståelsen af menneskets psyke. Han påviste, at vi rummer tanker og følelser, som vi ikke umiddelbart kender til, men som alligevel påvirker vores reaktioner og handlinger. Ubevidste tanker kommer til udtryk i vores drømme, i fortalelser og fejlhandlinger, og i neurotiske og psykosomatiske lidelser.

Udviklingskrise: En psykologisk krisetilstand udløst af begivenheder, som hører til det normale liv, men for personen bliver overvældende. Det kan eksempelvis være at flytte hjemmefra, at få et barn, gå på pension o.lign..

V
Voyeurist: Person, som opnår seksuel nydelse ved at belure andre. Det kan være, når de andre klæder sig af eller er i gang med seksuelle aktiviteter.

Vrangforestillinger: (Paranoid forestilling) Forestilling, som ikke er i overensstemmelses med virkeligheden og som fastholdes til trods for klare beviser på denne manglende overensstemmelses med virkeligheden. Forestillingen er privat, d. v. s. at den ikke deles af andre med samme kulturelle baggrund. Vrangforestillinger deles i flere forskellige undergrupper bl.a. forfølgelses vrangforestillinger, storheds vrangforestillinger, hypokondre vrangforestillinger, seksuelle vrangforestillinger, bizarre vrangforestillinger og religiøse vrangforestillinger.

W
Whiplash: Skader i nakke eller ryg, der er opstået ved bilsammenstød.

X
X-kromosom: Det ene af de to kønskromosomer; det andet kaldes y-kromosom. Manden har et x-kromosom og et y-kromosom. Kvinden har to x-kromosomer.

Y
Y-kromosom: Det ene af de to kønskromosomer; det andet kaldes x-kromosom. Manden har et x-kromosom og et y-kromosom. Kvinden har to x-kromosomer.

Z
Zoofil: Seksuel omgang med dyr.

Æ
Ængstelse: Almindelig eller relativ let uro eller frygt. Mindre intens end angst.

Ø
Ødipuskompleks: Psykoanalytisk begreb opkaldt efter det græske sagn om Kong Ødipus. Begrebet stammer oprindeligt fra Freuds teori, og refererer her til barnets fortrængte forelskelse i den af forældrene, som er af modsatte køn. I nyere psykoanalytisk teori, har Ødipuskomplekset en langt bredere betydning, og beskriver de konflikter ethvert barn oplever, når det må erkende, at moderen ikke kun interesserer sig for barnet, men også har en kærlighedsrelation til faderen, og i det hele taget har andre interesser end barnet. Gennemlevelsen af ødipuskomplekset er et væsentligt skridt i barnets udvikling til et selvstændigt individ, der kan indgå i samspil med andre selvstændige individer.

Å
Åndsvaghed: Se Psykisk udviklingshæmning.